Skip to main content

Vi elsker renovering og transformation

03-14-2024

Og derfor er det også fedt at se flere af vores projekter blandt de indstillede til Renoverprisen. Blandt andet Bredgade 40, som I kan læse mere om her.

Den historiske ejendom i hjertet af København har fået et kærligt og tiltrængt løft. Det oprindelige udtryk og arkitektur er vakt til live og samtidig har vi skabt et moderne tekniske projekt, som bidrager til en god hverdag for brugerne – bl.a. med et godt indeklima.

Projektet får også stor ros i indstillingen for vores arbejde med ventilationsanlægget, som ellers var udfordret af de bærende konstruktioner: “Projektet er, dette til trods, lykkedes med at integrere mekanisk ventilation og tekniske installationer i et nyt specialdesignet loft, der er placeret over bjælkeniveauer. Dette er gjort gennem en nøje 3D scanning og registrering af bygningen, herunder alle eksisterende gennembrydninger i betonbjælker. I nært samarbejde mellem arkitekt- og ingeniørdiscipliner, er det lykkedes at genanvende alle gennembrydninger og etablere et ventilationsprojekt, som tillader fri indretning af lejemål uden ændringer i ventilationsinstallationerne.”

For os, er Bredgade 40 et rigtig fedt projekt og et godt eksempel på, hvordan man kan modernisere ældre ejendomme, så de performer på en god måde og skaber gode rammer for brugerne i mange år fremover. Det er også et godt eksempel på, hvor langt vi kan komme, når vi samarbejder på tværs af fagene.

Læs mere om indstillingen her: https://renover.dk/projekt/bredgade-40/

Seneste nyheder