Udskiftning af lysarmaturer
Skal I udskifte lysarmaturer, så læs lige med her:
Levi har nemlig undersøgt de økonomiske og miljømæssige fordele og ulemper ved hhv. udskiftning til helt nye armaturer og retrofitting, hvor den oprindelige lyskilde udskiftes med nye LED-lyskilder. Og det kan komme jer til gode.
Rundt omkring findes mange gamle armaturer, som med fordel kan moderniseres til LED-belysning, som bruger mindre energi og som kan give bedre lys. Der er selvfølgelig store forskelle på krav og ønsker, men ofte er det fristende at ”bytte til nyt”, fordi en udskiftning kan gøres billigt og et helt nyt armatur kan være mere effektivt.
Men særligt af hensyn til miljø og de langsigtede omkostninger, kan retrofitting vise sig at være langt bedre. Ved retrofitting beholder man selve armaturet, men udskifter den gamle lyskilde og driver til LED. Ved at genbruge og forlænge levetiden af det gamle armatur, sparer man de mange materialer til nye armaturer, som ofte består af aluminium og andre metaller. En smart løsning vil desuden gøre det nemt at skifte lyskilden i fremtiden, så armaturet kan holde endnu længere. Dertil har retrofit den store fordel, at man kan bevare det æstetiske udtryk fra de gamle armaturer, som ofte har meget stor betydning for oplevelsen af et rum.
Vi har hjulpet en lang række kunder med retrofitting og har mange gode eksempler på sager, hvor det giver mening – både ift. økonomi, miljø og æstetik, en såkaldt win-win-win.
Er I også nysgerrige på en god løsning til jeres udskiftning? Så tag endelig fat i Levi eller en af vores andre, seje el ingeniører. Så vil vi finde en god løsning til jer også.
