Tretårnet

Transformation af det tidligere Helsingør Hospital til boliger. Tretårnet vil indeholde moderne boliger til folk i alle aldre: der vil være lækre familieboliger, gode ældreboliger og fede ungdomsboliger. Desuden en masse fællesfaciliteter, som kan knytte beboerne sammen på kryds og tværs. Vi har stået for de tekniske installationer og energi i det komplekse projekt.

Om projektet

Tretårnet er et unikt projekt i Helsingør, hvor det gamle Helsingør Hospital omdannes til et bofællesskab på mange niveauer. Det bliver et sted, hvor mennesker mødes i fællesområderne, som både er inden for og uden for husets mure. Der vil blandt andet både være 700 kvadratmeter tagterasse, hvor man kan se ud over de grønne omgivelser og helt over til Sverige, samt café i stueetagen. Beboerne har mulighed for at vælge fællesskabet til – og samtidig kan de også være sig selv i deres lejligheder, når de har brug for det.

Vi gennemrenoverer hospitalet fuldstændigt både indvendigt og udvendigt, med moderne lejligheder med store vinduespartier, de flade tage bliver lavet om til terasser. Vi har haft ansvar for tekniske installationer og energi i projektet, og har bl.a. arbejdet med at skabe et godt indeklima og omdanne de gamle, “tunge” installationer så de kan bruges i et moderne hjem. Vi har desuden haft ansvar for Commissioning.

Byggeriet er certificeret til DGNB Guld.

Fakta om projektet

  • Bygherre Keystone Investment Manage- ment A/S
  • Beliggenhed Helsingør
  • Rådgivningstype Ingeniørrådgiver, installationer, bæredygtighed og Cx
  • Samarbejdspartnere EMR Murer og Entreprenører, WSP, Holscher Nordberg
  • Areal 15.000 m2
  • Byggesum ca. 390 mio. kr.
  • År 2021-2023
  • Entrepriseform Totalentreprise
  • Stade

Se nogle af vores lignende projekter her