Skip to main content

Nye ansigter

08-24-2021

Vi har fået flere nye kollegaer efter sommerferien og er glade for at sige stort velkommen til Anja Andersen, Bjarke Kruhøffer og Dorte Reisfelt Saabye.

Anja er startet som teknisk designer elev. Hun studerer på Roskilde Tekniske Skole og bruger sine praktikperioder hos os over de næste par år. Vi glæder os til at forme endnu en teknisk designer stjerne.

Bjarke er kommet tilbage som ny-udklækket VVS Ingeniør. Han var i praktik hos os i starten af året ifm. afslutningen på hans uddannelse som installatør, og er nu startet som ny ingeniør.

Dorte er vores nye kontorassistent, og vil stå for kontorets drift. Hun kommer med solid erfaring i at få hverdagen til at glide på et kontor. Dorte bliver den første I får fat på når I ringer til os og hende, som tager pænt imod jer, når I besøger os.

Tag rigtig godt imod dem – og husk, at du kan hilse på dem – og alle os andre – til vores jubilæum på fredag.

Seneste nyheder