Mads Panfil Jeppesen har gennemført uddannelsen som Miljø- og Ressourcekoordinator (MRK) – og det er ikke bare en ny titel på CV’et, men en helt konkret superkraft, der bliver vigtigere og vigtigere i vores branche.
Fra 1. juli er det et krav, at større nedrivningssager skal have en MRK tilknyttet, som sikrer selektiv nedrivning – altså at materialer kan genbruges i stedet for at gå til spilde. Og lad os være ærlige: det giver jo god mening. Hvorfor smide velfungerende radiatorer, lysarmaturer eller andre gode materialer ud, når de kan bruges igen? Det er både sund fornuft, godt for klimaet – og faktisk også for bundlinjen.
Hos JLE har vi allerede gode erfaringer med at hjælpe bygherrer i gang med at tænke genanvendelse ind i deres projekter. Vi har fx genanvendt radiatorer i stedet for at købe nye, retrofittet lysarmaturer og sørget for, at gode materialer fik nyt liv andre steder. Når man tidligt får kortlagt mulighederne, kan man skabe win/win-løsninger for både miljø og økonomi
Og nu har Mads fået frisk viden og et spritnyt MRK-certifikat, så vi kan hjælpe endnu flere bygherrer med at spotte potentialerne tidligt i processen.
Vores råd er enkelt: jo tidligere vi kommer ind i projektet, desto mere kan vi redde – både ressourcer, CO₂ og kroner.
Så kæmpe tillykke til Mads – og kæmpe gevinst for både os og vores samarbejdspartnere.