Seneste nyheder

Ny struktur
Velkommen Frederik
Sommer, sol og hej til Christina
Ingen standardløsninger
Bedre brandrådgivning
God stemning i Amsterdam

Arbejdet i gang på KU

Sidste år blev vi tildelt rammeaftalen på ingeniørrådgivning til KU’s Nørre Campus, og derigennem har vi fået mange spændende renoverings- og moderniseringsopgaver. Nogle af de ældre ejendomme, vi er gået i gang med, er kendetegnet ved at have et stort potentiale for forbedringer af tekniske installationer og energiløsninger. Ved at modernisere og renovere, får vi effektiviseret driften og indarbejdet nye, bæredygtige løsninger, hvilket både hjælper på økonomi og miljø.

Et af de første projekter, vi gik i gang med, er udskiftning af samtlige brugsvandsinstallationer på HCØ, hvor David Friis er gået i gang med projektering af Etape 2. David, som også har været byggeleder på den udfordrende etape 1, er blandt andet i gang med koordinering med brugerne i huset, samt det store undersøgelsesarbejde i forhold til de laboratorier, som bliver berørt af arbejderne. Der skal udskiftes rør i hele bygningen fra 1.-5. sal, så der bliver mange spændende udfordringer undervejs i forløbet.