Skip to main content

Bliv klar til Superligaen

Det hjalp vi Hvidovre Kommune og Hvidovre IF med at finde ud af, da de endelig kom tilbage til det fine selskab i foråret. Så snart de havde sikret oprykning, gik vi i gang med at gøre Hvidovre Stadion klar til Superliga-kampe, hvor der er helt andre krav.

I slutningen af maj 2023, stod det klart, at Hvidovre IF skulle spille i landets bedste fodboldrække fra starten af august. Samtidig var alle i kommunen og klubben klar over, at klubbens hjemmebane slet ikke var gearet til de mange tilskuere, ekstra opmærksomhed og sikkerhed, som er nødvendigt til superligakampe.

Som kommunens projektleder for opgradering og udvidelse, hjalp vi – og mange gode partnere – med at få udvidelsen i mål. Nye mobile tribuner, forbedrede VIP-faciliteter, opdatering af installationer til lyd og lys, plads og teknik til TV-produktion samt skærpede sikkerhedsforanstaltninger er blot nogle af de tiltag vi er kommet i mål med – alt sammen med en ekstremt stram tidsplan.

Men det lykkes, og Hvidovre IF har allerede budt flere modstandere op til kamp på det opgraderede stadion.

Skal din bygning også være klar til Superliga eller det der ligner? Så tag da endelig fat i Jess Friberg-Larsen, som har ekspertisen 💡🏆

Mød Camilla

Her er Camilla, som er fysioterapeut og massør. Hver torsdag besøger hun os med sin briks og giver en grundig behandling til de kollegaer som ønsker det. Selvom det både siger knæk og bræk, når vi bliver rettet ud, er det et meget populært tiltag.

JLE SOMMERFEST 2023

Sommerferien nærmer sig, men vi har heldigvis nået at samle holdet til en god sommerfest.

Vi har spillet disc golf og resten af aftenen står den på smagning og fest hos Copenhagen Distillery.

Rigtig god weekend og god sommer.

Martha aften i JL Engineering

Udvikling og kulturel dannelse er vigtigt for os i JLE.

Af en mærkværdig årsag har flere kollegaer ikke set den klassiske danske film (måske verdens bedste film), Martha, om de braaave danske sømænd på det gode skib, Martha. Det er der nu lavet om på.

God aften med film og det store kolde bord (desværre uden brottsjö sild).

Ikke på ferie … endnu.

Troede du, at vi var væk på ferie? Så må du tro om.

For eksempel er der stadig fuld gang i vores gode brandrådgivere, Ernst, Rasmine og Jesper, som stadig knokler derudaf med dokumentation på alverdens spændende byggerier.

Men mon ikke de også snart sætter autosvar på mailen og starter en velfortjent sommerferie.

Vi er her dog hele sommeren, så tag endelig fat i os her.
God sommer

Jobnyt?

Vil du også dele et fedt opslag om din karriere på LinkedIn? Så har vi en chance, du ikke må gå glip af. 

Vi søger nemlig flere nye kollegaer:

  • En ambitiøs VVS Ingeniør
  • En dygtig El Ingeniør
  • Erfaren Projektleder
  • Certificeret Brandrådgiver

Du kan se alle ledige stillinger her

Vi glæder os til at høre fra dig 🤩✍️

Gustav kan hjælpe med AMK-P

Han har nemlig afsluttet kurset som arbejdsmiljøkoordinator og kan nu også bidrage til projekter med udarbejdelse af PSS og risikoanalyse.

Vi er glade for, at Gustav nu også kan bidrage til dette vigtige arbejde.

Store smil hos JLE

Det er ikke kun fordi foråret endelig er på vej, at vi smiler ekstra meget for tiden. Leif Pugé, har nemlig også fundet vej hertil og er blevet vores nyeste kollega.

Leif kommer med mange års erfaring inden for arbejdsmiljø og han er allerede i fuld gang med at udvikle vores ydelser inden for både AMK P og B. Vi kommer altså til at kunne tilbyde hjælp til PSS, journaler, overholdelse af BEK 110 og 117 samt meget andet forbundet med arbejdsmiljø og sikkerhed.

Vi er meget glade for at kunne hjælpe med AMK også – men mindst ligeså glade for, at Leif er startet.

Hjælp os med at byde ham velkommen